
En have, der forandrer sig året rundt
Tivoli er aldrig helt den samme. Året igennem skifter Haven udtryk og stemning og forvandles til nye, stemningsfulde universer. Om foråret springer blomsterne ud i farverige bede, og påsken bringer æg, pasteller og lys forårsstemning.
Om sommeren står haven i fuldt flor med grønne oaser og kulørte lamper, der oplyser de lune aftener. Efteråret byder på græskar, lanterner og (u)hyggelige detaljer til Halloween, mens vinteren forvandler Tivoli til et funklende juleeventyr med tusindvis af lys, gran og sneklædte dekorationer.




